Hammerknuden
Hammeren er en vældig granitknude,som hæver sig højt over Østersøen (indtil 82 m) og ved en sprækkedal er skilt fra resten af Bornholm.
Hammerknuden er en rundklippe, formet af gletscherne i den sidste istid.
Isen kom fra nordøst, og stødsiden blev raspet kraftigt af og fremtræder jævnt stigende, med skærgårdskyst.
Der er to fyrtårne på knuden: Hammeren fyr fra 1872 viste sig hurtigt at være mindre vel anbragt (fyret var ofte skjult af lave sky-og tågedannelser) og allerede 1895 opførtes Hammerodde fyr.
Floraen er, som på Bornholm i øvrigt, præget af den østlige beliggenhed, og her findes mange sjældne arter. På alle årstider er der meget smukt - men når lyngen blomstre i august, er der helt enestående.
Forår findes et rigt fugletræk især af småfugle, men også rovfugle (f.eks. fiskeørn og våger).
Der findes mange stier på knuden, men mange bornholmere vælger at gå “Hammeren rundt” fra Hammerhavnen ad redningsstien, forbi Kælderhals en naturlig klippebro,som er dannet ved havets påvirkning forbi kragkås havn og Salomons Kapel en ruin fra middelalderen og rundt om Hammerodde Fyr til Sandvig. Rundturen tager ca. 2 timer og er ganske anstrengende og egner sig ikke til barnevogn.
![]()

