Sandvig

Sandvig er et lille samfund, der gennem historien er stærkt præget af nærheden til Hammershus og den bornholmske stenindustri.

I dag fremstår byen med mange bindingsværks- ejendomme, og en hyggelig havn med såvel fiskerleje- idyl som turistliv.

Interessant er det at se det gamle stenværks nu fredede arbejderboliger. Skanserne stammer fra Lübeckertiden og er en del af det gamle bornholmske forsvarssystem. Ved skanserne ligger “Det gamle rådhus”, byens ældste hus, der bl.a. har fungeret som kvarter for skansens soldater.

Til fods kan man følge Fyrvejen Hammerknuden rundt. Fra den gamle redningssti blev der ydet hjælp til nødstedte skibe, og mange søfolk er af modige redningsfolk reddet velbeholdne i land.

Populært rejsemål Sandvigs naturskønne beliggenhed har gjort byen til et populært rejsemål i mange år. En lille by med tradition for overnatningsmuligheder til enhver smag og pengepung, hyggelige spisesteder og små gallerier.

Ønsker man naturoplevelser og fordybelser i årstidens farver og mystik, er Sandvig stærkt anbefalelsesværdig forår og sensommer. I højsæsonen byder byens forretningsdrivende og borgere sine sommergæster velkommen med et sommerprogram af delvis gratis arrangementer.

Er man til det lidt mere historiske, er der mulighed for guidede byvandringer hver mandag og tirsdag. Sankthans-aften fejres smukt på skanserne, og heksens sidste hyl fra bålet signalerer, at nu er sommeren begyndt i Sandvig. Hver torsdag aften spilles levende musik fra byens lille friluftsscene. Underholdning fra jazz-, pop- eller folkemusikere mens aftenstemningen nydes over en øl eller et glas vin.

På mellemliggende dage er der tid til at opleve tirsdagsmarked, en udstilling på den Gamle Rådstue eller Sandvigs historie på en guidet byvandring og hestevognen kører hver onsdag fra Sandvig og ud forbi Hammersøen.

Børn kan afprøve deres kunstneriske talenter på specielt tilrettelagte værksteder. Havnefesten og byens to asfaltballer er festlige højdepunkter i Sandvigs sommerliv. På gensyn i byen, hvor professionel service forenes med lokal charme Kilde:Guidebornholm

 Sandvig Sandvig Sandvig Sandvig

Kort
Klik for kort

Pension Lindesdal v/ Gitte & Johnny
TEST Hammersøvej 1
3770 Allinge
Tlf: 5478 8818
Email:kontakt@lindesdal.dk
Elev tlf. 56 48 21 99 begin_of_the_skype_highlighting              56 48 21 99      end_of_the_skype_highlighting.

Links: